Der er ingen resultater
26.11.26

Augusta Schackinger Support: Rebekka Ruby

26.11.26
Augusta Schackinger Support: Rebekka Ruby
Venue
TRACK
Pris (inkl. billetgebyr)
225 kr
Koncertstart
20:00
Dørene åbner
19:00

Augusta Schackinger kommer til TRACK

Den 20-årige odenseanske sanger og sangskriver Augusta Schackinger skriver tekster, som stræber efter mere end blot at skildre livets op- og nedture. For hende handler det om at skabe billeder med ord – billeder, der rækker ud over generationer og fortæller om steder og oplevelser, der eksisterer både i og uden for den fysiske verden. Med sin karakteristiske blanding af drømmende pop og lyrisk melankoli bevæger Augusta sig i et rum mellem det virkelige og det symbolske.

Trods sin unge alder har Augusta allerede flere års erfaring med musik. Hun debuterede i 2022 med singlen ‘Stjerneklare Nætter’, som blev indspillet i et lydstudie hos hendes far, hvor de i samarbejde stod for hele produktionen. Sangen blev brugt i Jonas Risvigs ungdomsdramaserie, “Grænser”, og har i dag over 1 million afspilninger på Spotify.

Siden har Augusta udgivet en række singler, før hun i 2024 indledte et samarbejde med Sony Music. Her udgav hun sidste år singlerne ‘Et Sted På Vesterbro’ og ‘Febersol’ og ikke mindst det regulære streaming-hit ‘Ødelagt Byen’ med artist-kollegaen Olivver – en sang der ryddede Spotify-charten og blev sensommerens mest streamede sang.

Augusta er nu aktuel med singlen ‘Anerkender Mig’ – en eftertænksom sang der skildrer en ærlig erkendelse af den sårbarhed, der opstår, når vi længes efter anerkendelse.

Augusta kigger nu ind i et år, der kommer til at byde på meget mere ny musik – og ikke mindst en godt fyldt koncertkalender, hvor hun blandt andet kommer forbi TRACK.

Følg Augusta Schackinger på:

Facebook

Instagram

TikTok

************************

SUPPORT: REBEKKA RUBY

Rebekka Ruby er lyden af at være ung, filterløs og fundamentalt ærlig i 2026. Den 20-årige sangskriver har på rekordtid skabt sit helt eget univers af skæve, visuelle tekster og melodier, der balancerer perfekt mellem det intimt talte og det uundgåeligt fængende.

Selvom Rebekka Ruby kun har udgivet én single, har hun allerede bevist, at hun har fat i noget, som rammer en hel generation. Hendes debutsingle ’fisk i havet’ startede som et organisk fænomen på TikTok med over 400.000 visninger og har siden vokset sig til en streamingsucces med over 100.000 afspilninger og ugentlige spins på DR P4.

Det, der gør Rebekka unik, er hendes evne til at skrive sange, der føles som en fortrolig samtale med lytteren – ofte med afsæt i personlige historier, man ikke bare hører, men spejler sig i. Nu er hun klar til at tage springet fra skærmen til scenen. Med ny energi og flere nye sange i bagagen glæder Rebekka Ruby sig til at indtage scenen før Augusta Schackinger på hendes efterårstour og vise, hvorfor hun er et af de navne, man skal holde øje med i 2027.

FAQ

MobileOnly billetter

Dette arrangement sælges med billetter som mobile billetter og kun mobile billetter. Billetten sendes ikke til dig pr. email. Download Ticketmaster-appen eller log ind på Min Profilticketmaster.dk for at se dine billetter.

TRAIN på Sydhavnen

Koncerten finder sted i TRAINs nye koncertsale på Kalkværksvej 13, Sydhavnen, Aarhus C.

Ståpladser

Koncerten er med ståpladser.