Hent specs her:
Om TRAIN
Medarbejdere
Marie Cathrine Ettrup
Kommunikationschef / Head of Communication (På barsel – On maternity leave)
marie@train.dkKontakt
TRAIN
Toldbodgade 6C | |
8000 Aarhus C |
train@train.dk
+45 86 13 47 22
Telefonens åbningstider:
Mandag, onsdag og torsdag kl. 12.00-14.00
Regionalt spillested
TRAIN er udpeget af Aarhus Kommune og Statens Kunstfond som regionalt spillested.
Opgaven som regionalt spillested er at formidle, profilere og udvikle det rytmiske musikliv lokalt, regionalt og nationalt.
Den nuværende 4-årige periode gælder for 2021-2024.
TRAIN er genudpeget som regionalt spillested for perioden 2025-2028.
Profil
Spillestedet
Som spillested er vi drevet af kvalitet. Mindre af genrer. Hovedåren i profilen er rock, pop, metal, elektronisk og urban - og med plads til jazz, folk, roots og world.
Vi præsenterer de store stjerner og vi plejer de mindste vækstlag. Vi er nationale og vi er internationale. Vi hylder det aktuelle og vi respekterer det historiske. Vi har blik for det nye, det smalle og det eksperimenterende, men vi anerkender og ærer det etablerede. Vi er på alle måder brede. Mangfoldige. Ligesom musikken selv.
Engagement
Vi er orienteret mod vores omverden og samarbejder bredt på tværs af scener, aktører og kommunegrænser.
Vi samarbejder med byen og regionens mange kulturinstitutioner, musik- og kulturaktører, spillesteder, festivaler, erhvervsliv, folkeskoler og øvrige uddannelsesinstitutioner. Læs mere her.
Musikalsk kraftcenter
Det er TRAINs mål at være et dynamisk og kompetent musikalsk kraftcenter, der arbejder for musikken og for musiklivet. Med en kvalitetsbevidst koncertvirksomhed, en mangfoldig og udviklingsorienteret profil, en bred og åben samarbejdspolitik samt en professionel ledet organisation, der formidler, profilerer og udvikler den rytmiske musik lokalt, regionalt og nationalt.
Kapacitet
Kapaciteten ved livekoncerter er 1000 stående publikum. Ved siddende koncerter er den 270. Ved arrangementer er kapaciteten 1300.
Et grønnere spillested
Et grønnere spillested
TRAIN arbejder for at blive et grønnere spillested. I samarbejde med Tuborg fondet og flere bæredygtighedskonsulenter har spillestedet siden 2020 arbejdet målrettet med at forbedre sit CO2-aftryk. Det sker gennem en lang række tiltag og indsatser på forbrug, sortering, indkøb osv. TRAIN har i den forbindelse udarbejdet en guide, henvendt til andre interessenter, der formidler den første del af processen. En guide der fortløbende arbejdes videre ud fra i ambitionen om at skabe et grønnere og mere miljøbevidst spillested. For yderligere information om denne del af spillestedets arbejde kontakt Facility Manager, Søren Madsen på soren@train.dk
Historie
Baggrund
TRAIN er grundlagt af Chris Anker-Petersen. I april 1998 åbnede dørene med en vision om at ”få rocken tilbage til Aarhus”. En musikalsk ambition der lykkedes og gennem tiden er forandret og udviklet i et større og mere bredt musikalsk fokus.
TRAIN blev hurtigt byens markante spillested med fokus på kvalitet, service og en lang række af større nationale og internationale artister på programmet. Hvad der startede som et privat initiativ som bidrag til den lokale musikscene, har sidenhen vokset sig til et af de mest profilerede spillesteder i landet. TRAIN blev i år 2000 første gang udpeget som Regionalt Spillested og Kulturelt vækstcenter af Aarhus Kommune og Statens Kunstråd. En fire-årig opgave TRAIN ligeledes er udpeget til og har udført i årene efter. Senest er spillestedet genudpeget for perioderne 2021-2024 og 2025-2028. I 2018 blev TRAIN overdraget til TRAIN-Fonden. En kulturel og almennyttig fond – uden private interesser – med mål, opgave og vision at præsentere, formidle og understøtte musikken og det rytmiske miljø i Aarhus, regionen og landsdelen. Senest med ambitioner om at flytte spillestedet til Sydhavnen med nye og større rammer og muligheder.
Sydhavnen
TRAIN flytter til nye lokaler på Sydhavnen.
Området på Sydhavnen gennemgår i disse år en større byrenovering, der blandt andet giver plads til et helt nyt spillested. Med større og endnu flere muligheder og ambitioner end tilfældet er i Toldbodgade, hvor TRAIN aktuelt holder til.
TRAIN-Fonden har siden 2019 arbejdet for og været i tæt dialog og samarbejde med entreprenørselskabet Enggaard A/S, Aarhus Kommune, rådgivere fra Ardess ApS, KDMC ApS, HappyLightGuy m.fl. samt en række af kommende og nuværende beboere på Sydhavnen - i fælles ambition om at udvikle og skabe et nyt markant musikalsk kraftcenter, centralt placeret i Aarhus.
Byggeriet er i fuld gang og spillestedet forventer at flytte inden for den nærmeste årrække. Læs mere om Sydhavnen her.
Organisation
TRAIN drives af TRAIN-Fonden. En almennyttig og kulturelt erhvervsdrivende fond.
I 2018 overtog TRAIN-Fonden driften af spillestedet fra CAPS A/S.
TRAIN-Fonden bestyrelse: Leif Skov (forperson) Ejer, rådgivningsfirmaet Powered By Life, fhv. leder af Roskilde Festival. Martin Busk Direktør, byudviklingsfirmaet Bricks A/S, Den Gamle By (bestyrelse). Kirsten Jørgensen Jurist, fhv. Kulturdirektør, Aarhus Kommune, ARoS (bestyrelse). Niels Nyegaard Formand, DIF & Team Danmark Kommerciel, fhv. formand DIF, fhv. president EOC – The European Olympic Committee.
Brian Nielsen Group CEO, DTD Group; NorthSide Entertainment Aps, Tinderbox Entertainment ApS, Fyrfest og DTD Concerts ApS. Henrik Puggaard Partner, Poul Schmith, Kammeradvokaten, Det Kongelige Teater (bestyrelse). TRAIN direktion: Carsten V. Nielsen Direktør & Spillestedsleder