Der er ingen resultater
16.01.27

Rigmor Support: karla.k

16.01.27
Rigmor Support: karla.k
Venue
TRAIN
Pris (inkl. billetgebyr)
285 kr
Koncertstart
20:00
Dørene åbner
19:00

Rigmor udgiver nyt album til efteråret og kommer til TRAIN til januar

Rigmor udgiver i efteråret 2026 deres tredje album, ‘4 life’, og tager i den forbindelse på turné i hele landet.

Med albummet cementerer det efterhånden veletablerede band alt det, de har arbejdet på siden de mødtes i marts 2018 og begyndte at bygge grundstenene til bandet Rigmor og det venskab, der nu har flettet sig ind i både musikken og privatlivet. ‘4 life’ er en kulmination af mange års store oplevelser på scenen, men også et indblik i de hårde tider, bandet har stødt på - både professionelt og privat. Fælles for det hele er, at bandets medlemmer har stået ved hinandens side gennem tykt og tyndt, og nu lukker de publikum helt ind i det inderste rum.

“Sammen skal vi fylde de danske spillesteder med kærlighed og ærlighed”.

Rigmor består af Sarah Wichmann, Oliver Stewart, Victor Sousa og Lasse Lykke. Bandet forener poetiske tekster – med oprindelig inspiration i Michael Strunge – og følelsen af at være en del af en generation, der søger mening i det meningsløse, hvor melankoli blander sig med livseufori.

I centrum står Sarah Wichmanns markante og klare stemme, som bærer de poetiske tekster frem i store rum og organiske lydlandskaber. Den håndspillede musik skaber en følelse af forening og rummer sange om livets glæder og sorger, om det lyse og det mørke.

Siden 2020 har Rigmor udgivet anmelderroste albums og spillet et utal af udsolgte danske koncerter, hvor fællessang flere steder har opstået spontant. De har turneret i hele Norden og gjorde sig bemærket i udlandet med en livesession i samarbejde med den anerkendte amerikanske radiostation KEXP, som indtil nu er set over 100.000 gange.

Følg Rigmor på:

Facebook

Instagram

TikTok

************************

SUPPORT: karla.k

I karla.k’s barndomshjem var popmusik ildeset - men selvom komponister som John Williams, Joe Hisaishi og den svenske indie-darling Miss Li var hendes største idoler, var hun alligevel så draget af den forbudte genre, at hun skrabede lommepenge sammen til en brugt iPod og smuglyttede til Ariana Grande.

Netop i dette spændingsfelt, mellem filmkompositiorisk kompleksitet og poppet direkthed, finder man karla.k

Da hendes søster overhalede hende i klaverundervisning, besluttede karla.k sig for at blive producer og indrettede et lille studie inde i sit klædeskab. Med en Zoom-recorder og GarageBand begyndte hun at skabe sin helt egen verden. Her udforskede hun storladenheden fra sine yndlings filmkompositioner, flettet sammen med introverte popsange om ensomhed, længsel og følelsen af at savne noget, man ikke helt kan sætte ord på.

FAQ

MobileOnly billetter

Dette arrangement sælges med billetter som mobile billetter og kun mobile billetter. Billetten sendes ikke til dig pr. email. Download Ticketmaster-appen eller log ind på Min Profilticketmaster.dk for at se dine billetter.

TRAIN på Sydhavnen

Koncerten finder sted i TRAINs nye koncertsale på Kalkværksvej 13, Sydhavnen, Aarhus C.

Ståpladser

Koncerten er med ståpladser.