ULD spiller deres hidtil største koncerter i Danmark – kommer til TRAIN i november
I efteråret 2026 spiller den norske trio ULD deres største koncerter på dansk jord som del af en stor skandinavisk turné. ULD har tidligere spillet udsolgte koncerter i Danmark og var senest opvarmning for APHACA i København.
ULD består af Une Lorentze Onarheim, Lucia Andreadatter Utnem og Dagny Braanen Lindgren. Med tre stemmer, klaver og harmonika forener trioen ballader, folkemusik, alternativ pop og nordiske klangtraditioner i et intimt og præcist lydbillede.
Debutalbummet 'fra en annen virkelighet', udgivet i efteråret 2024, resulterede året efter i tre nomineringer til Spellemannprisen 2025. Samme år modtog trioen både Edvardprisen og Prøysenprisen, mens sangene 'Vondt å vende' og 'Jeg skal finne deg' lå flere uger på top 50 i Norge.
Vinteren 2025 udsolgte ULD to koncerter i Oslo Konserthus med i alt 2800 tilskuere, hvor trioen optrådte med bigband. Deres første Danmarksturné samme år blev udsolgt, og i marts 2026 varmede de op for APHACA i København foran 6000 tilskuere to aftener i træk.
ULD har optrådt på scener som Bergenfest, SPOT Festival, Tønder Festival, Piknik i Parken og Union Chapel samt for den norske kongefamilie på Slottet.
Sommeren 2026 spiller trioen koncerter på OverOslo, Roskilde Festival, Ravnedalen Live og Trænafestivalen, inden efteråret byder på en skandinavisk tour, der også indeholder stop på Island og i London.
På scenen er ULD kendetegnet ved ro, dynamik og en særlig evne til at lade stilheden blive en del af koncerten – og til efterårets koncerter optræder trioen med band.
Følg ULD på:
Hold dig opdateret i Facebook-begivenheden.
************************
SUPPORT: Tigeroak
Enhver som ønsker at læne sig ind imod 00’ernes neo-soul og elektronisk futuristisk ambience, akustisk jazz og poetisk lyrik, kan smelte sammen i lyden af Tigeroak. En lyd de ønsker at dele med dig, lyden af dem og deres venskab. Kollektiv skabelse i et organisk og genrebrydende udtryk som dette, er et sjældent fund.
Med vokalen i front, der virker til at strømme direkte og ubesværet fra hjertet, skaber bandet melodier og atmosfærer så let, at musikken ofte lyder svævende og organisk, som drømme eller minder. Tigeroak lukker publikum ind i deres historie igen og igen, og man får lov til at høre om venskab, usikkerhed, og udviklingen op igennem ungdommen. De har fulgtes ad siden deres første udgivelse i 2019, uerfarne og ærlige var de, men lige så ambitiøse fra starten, som de er i dag.
På vejen til 2026 har de samlet to DMA-nomineringer sammen, en af dem vundet, for årets jazz- single med sangen Living and Living, også navnet på deres debutalbum (2023). De har rejst jorden rundt for at spille og skrive musik. De har modtaget stjerner og hjerter, fem fra politikken, og seks stjerner fra Gaffa for deres livekoncerter, blandt andre deres First Days-koncert på Roskilde Festival 2024. Deres debutplade er indspillet på Abbey Road studios i London, og Kina, Frankrig, Norge og Schweiz er lande Tigeroak har haft på deres tourplakater.
Tigeroak dyrker nærvær og tilstedeværelse på scenen. De arbejder frit og intuitivt med sangskrivning og lader sig kun lede af deres kunstneriske inspirationer, deres venner og hinanden.
FAQ
Dette arrangement sælges med billetter som mobile billetter og kun mobile billetter. Billetten sendes ikke til dig pr. email. Download Ticketmaster-appen eller log ind på Min Profil på ticketmaster.dk for at se dine billetter.
Koncerten finder sted i TRAINs nye koncertsale på Kalkværksvej 13, Sydhavnen, Aarhus C.
Koncerten er med ståpladser.