Der er ingen resultater
09.10.26

Absurd

09.10.26
Absurd
Venue
TRAIN sal 2
Pris (inkl. billetgebyr)
200 kr
Koncertstart
20:00
Dørene åbner
19:00

ABSURD annoncerer deres første Danmarksturné i efteråret 2026 – en debutalbum-turné på tværs af landet, der fører dem forbi TRAIN

Med gennembrudssinglen ‘Anna’ har ABSURD markeret sig som et band, der samler publikum. Sangen er blevet bandets signatur og et naturligt omdrejningspunkt for den debutalbumturné, der i efteråret 2026 bringer ABSURD forbi TRAIN den 9. oktober.

Sammen med hittet ‘Danser Alene’ har ‘Anna’ været med til at definere ABSURDs udtryk: melodisk, umiddelbart og skrevet med blik for både danselyst og eftertænksomhed. Det er sange, der fungerer i høretelefonerne – og som for alvor finder deres form live.

ABSURD har opbygget en markant følgerskare på TikTok og Instagram, men bandets fundament er det levende sammenspil. Live fremstår Absurd som et energisk og velspillende band med tydelig kontakt til publikum og et overskud, der løfter sangene i rummet.

I 2025 modtog ABSURD Tak Rock’s Talentpris på Smukfest, en anerkendelse af bandets stærke liveformat. Prisen, som sætter ABSURD i selskab med tidligere vindere som Annika og Kedde, peger på et band, der allerede nu har bevist sit værd på scenen – og som fortsætter med at udvikle sig.

Efterårets turné bliver ABSURDs hidtil største satsning og præsenterer både kendte numre og nyt materiale fra debutalbummet i et format, der er skabt til spillesteder og koncertsale over hele landet.

“Et utroligt velspillende band med tydeligt overskud og naturlig charme. Sangene vækker lysten til at smile, danse og være i nuet.”

Sådan lød de rosende ord fra juryen ved prisoverrækkelsen på Smukfest Live Camp, da bandet vandt prisen som årets Tak Rock Talent.

Glæd dig til at opleve ABSURD live på TRAIN fredag den 9. oktober.

Følg ABSURD på:

Facebook

Instagram

TikTok

FAQ

MobileOnly billetter

Dette arrangement sælges med billetter som mobile billetter og kun mobile billetter. Billetten sendes ikke til dig pr. email. Download Ticketmaster-appen eller log ind på Min Profilticketmaster.dk for at se dine billetter.

TRAIN på Sydhavnen

Koncerten finder sted i TRAINs nye koncertsale på Kalkværksvej, Sydhavnen.

Ståpladser

Koncerten er med ståpladser.