Der er ingen resultater
26.09.25

Ella Augusta Support: Bukuru

26.09.25
Ella Augusta Support: Bukuru
Venue
TRAIN
Pris (inkl. billetgebyr)
250 kr
Koncertstart
20:00
Dørene åbner
19:00

ELLA AUGUSTA gæster TRAIN til september

Ella Augusta har i 2024 brilleret med flere streaminghits, en storslået festivalsommer og en række udsolgte efterårskoncerter. I forlængelse af annonceringen af sin hidtil største headliner-koncert i Store VEGA udvider Ella Augusta nu tourplanen for 2025 med en koncert på TRAIN.

Sanger og sangskriver Ella Augustas første headliner-koncert på VEGAs Ideal Bar blev hurtigt udsolgt, og flere af koncerterne på hendes omfattende efterårsturné har allerede opnået samme status. Senest er hun blevet nomineret til to P3 Guld-priser – P3 Talentet og Årets Lytterhit – samt en Danish Music Award-nominering for Årets Nye Danske Navn.

I oktober kunne Ella Augusta annoncere sin hidtil største headliner-koncert i Store VEGA til september, og nu udvides tourplanen med en koncert på Train i Aarhus. Med sig på scenen har hun sangene fra debut EP’en ’Sytten’, akkompagneret af et band i særklasse. Der er altså meget at se frem til – noget, de mange rosende ord fra Ella Augustas optræden på årets SPOT Festival også vidner om.

Ella Augusta udgav i januar singlen ‘Internetsangen’, som har fået over 1,5 mio. streams og rotation på P4. I maj fulgte hendes debut-EP ‘Sytten’, hvor sangen ‘Baglæns’ har opnået over 3,5 mio. streams. Hun har optrådt på flere store festivaler, inklusive Roskilde Festival, Smukfest, Musik i Lejet m.fl., og bidraget til Jonas Risvigs serie ‘GRÆNSER’ samt samarbejdet med kunstnere som Lord Siva og Benjamin Hav.

Glæd dig til at opleve Ella Augusta live fredag den 26. september 2025.

Følg Ella Augusta her:

Facebook

Instagram

TikTok

SUPPORT: Bukuru

Med kun to singler ude har BUKURU allerede markeret sig som et spændende nyt navn på den danske musikscene.

Allerede før han udgav sin debutsingle ’Tandlæge’, blev BUKURU fremhævet som en af de mest lovende nye stemmer – bl.a. af Soundvenue, der placerede ham på deres ’Breakin' Sound 2025’-liste. Da singlen udkom, levede den op til forventningerne med sin Frank Ocean-inspirerede neo-soul og fik pæne ord med sig fra flere medier. Opfølgeren ’Regn På Min Kind’ cementerede BUKURUs evne til at balancere melodisk pop og poetisk dybde – og fik både et dedikeret publikum og radiotid med sig.

Til SPOT Festival 2025 kvitterede GAFFA med stor begejstring for hans liveoptræden: "Bukuru synger højest, men publikum kommer lige efter. Det er tydeligt, at debuten 'Tandlæge' er en favorit, og det er den perfekte afslutning på et veldisponeret sæt."

BUKURU er vokset op i en lille by en time uden for Aalborg i et hjem, hvor musikken altid har fyldt. I 2024 blev han signet af Capitol Records, og efter sin studentereksamen tog han det store spring og flyttede til København for at forfølge musikken fuldt ud. Den personlige rejse mærkes i hans tekster, der elegant formidler ungdommens følelser og erfaringer – sårbart, nærværende og relaterbart.

FAQ

Hvordan finder jeg til TRAIN?

TRAIN ligger på Toldbodgade 6c, 8000 Aarhus C og du kan finde en rejsevejledning her.

Garderobe

Af sikkerhedsmæssige hensyn er det obligatorisk at aflevere sin jakke og større tasker i garderoben. Det koster 20 kr. pr. jakke/taske.

Koncerten er med ståpladser

Koncerten er med ståpladser. Der er dog enkelte faste siddepladser i siden af salen og på balkonen. De er til fri afbenyttelse for alle koncertgæster og kan ikke reserveres. Har du behov for at sidde ned, opfordrer vi til, at du kommer i god tid, så du kan benytte dig af de faste siddepladser.