Der er ingen resultater
03.10.26

Familien

03.10.26
Familien
Venue
TRAIN sal 1
Pris (inkl. billetgebyr)
300 kr
Koncertstart
20:00
Dørene åbner
19:00

FAMILIEN KOMMER TIL TRAIN PÅ DANMARKSTOUR

Familien bringer deres legesyge og anmelderroste liveformat til TRAIN til oktober.

Når Familien spiller, står der altid en dør på klem til overraskelser. Det umiddelbare, der opstår i mødet mellem musikerne, rendyrkes for fulde gardiner. Bandet, der sidste efterår udgav deres debut-EP ‘Hvis Jeg Dør Nu Vil Jeg Dø Glad’, blev samlet i 2020 som Benjamin Havs backingband, men har sidenhen skabt sit eget renommé som et af landets mest velspillende og underholdende orkestre på den danske livescene. Koncerterne i september og oktober er den hidtil største tour for bandet, som i løbet af sommeren spiller sig varme på over 20 festivalscener sammen med Benjamin Hav.

Familien har udviklet et legende og kreativt liveshow med håndholdt, velspillet og rå, groove-baseret musik – tilsat vidunderlige dansetrin og skarpe blæsere. Et band, der giver dig lyst til at bevæge dig og trække på det helt store smil.

I løbet af de sidste år har Familien kunne opleves til flere udsolgte koncerter på Hotel Cecil, på de helt store scener i Store VEGA og på TRAIN og over sommeren på flere festivaler, til fuldt fremmøde og anmelderroser:

”Familien har fundet, forankret og forbedret opskriften på den perfekte cocktail af musikalitet og nærvær. Man siger, at man selv vælger sin egen familie, og i aften fandt jeg min”. ★★★★★ - GAFFA

”På Spot Festival brændte Familien fuldstændig igennem i eget navn, den håndspillede blanding af rock og funk swingede så voldsomt, at der i løbet af få minutter var trængsel foran scenen”. ★★★★ - Jyllands-PostenI oktober 2025 udgav Familien deres første musik i eget navn: EP’en ‘Hvis Jeg Dør Nu Vil Jeg Dø Glad’ bestående af seks instrumentale numre med rytmer, grooves og blæsere i fokus. Udgivelsen er som ved Familiens koncerter præget af en legesyg og nærværende tilgang til musikken og giver tydeligt udtryk for bandets karakteristiske energi.

Familien består af et stærkt lineup:

Viggo Bandholm - Keys

Kristoffer Sjelberg - Trommer / Percussion

Emil Falk - MD + Guitar

Bastian Sjelberg - Bas

Troels Mørkenborg - Saxofon

Birk Nevel - Trommer / Percussion

Torben Jensen - Saxofon

Lars Vissing - Trompet

Kim Neergaard - Bassun

Velkommen i Familien!

Følg Familien på:

Facebook

Instagram

FAQ

MobileOnly billetter

Dette arrangement sælges med billetter som mobile billetter og kun mobile billetter. Billetten sendes ikke til dig pr. email. Download Ticketmaster-appen eller log ind på Min Profilticketmaster.dk for at se dine billetter.

TRAIN på Sydhavnen

Koncerten finder sted i TRAINs nye koncertsale på Kalkværksvej, Sydhavnen.

Ståpladser

Koncerten er med ståpladser.