Der er ingen resultater
Der er ingen resultater
18.01.25

Ida Laurberg

18.01.25
Ida Laurberg
Venue
TRAIN
Pris (inkl. billetgebyr)
300 kr
Koncertstart
20:00
Dørene åbner
19:00

IDA LAURBERG – LIVE 2025

I kølvandet på to DMA-priser, tre top 10 singler og en Orange Scene-annoncering, er Ida Laurberg nu klar til at udgive sit dansksprogede debutalbum ”Bænkevarmer”. Albummet indeholder Idas seneste udgivelser ”Terrier”, duetten med Andreas Odbjerg ”Jeg Ka’ Rigtig Godt Li’ Dig” og den seneste single ”Mellem Mor Og Far”. Herudover får ni spritnye sange dagens lys at se.

Ida Laurberg fortæller selv om albummet – ærligt, usympatisk og grænseoverskridende

Albummet handler om alle mulige forskellige ting, men de har alle sammen det til fælles, at de er enormt ærlige og til tider på grænsen til usympatiske og grænseoverskridende. Jeg elsker nemlig at skrive om de tanker, som vi forhåbentlig alle går og tænker, men ikke synes man bør sige højt. (...) Og så håber jeg bare, at nogen kan spejle sig i det, så både de, men også jeg, kan føle sig lidt mindre skæve og alene.

Titlen ”Bænkevarmer” henter inspiration fra Idas all-time favorit film ”The Perks of Being a Wallflower” eller på dansk “Fordelene Ved At Være En Bænkevarmer”. Det handler om, hvordan dét at være lidt skæv, lidt anderledes og måske ikke altid passe lige godt ind, faktisk kan gå hen og blive din fordel.

Ida Laurberg debuterede i 2016 med nummeret ”Puppy Dog Eyes”, som lynhurtigt eksploderede på YouTube, og hun har sidenhen udgivet en masse engelsksproget musik heriblandt radiohittet ”God’s Work”. Efter sommeren 2022 røg Ida en tur i studiet med producerduoen Pitchshifters, Mads Dyrst, Daniel Thorup og Andreas Odbjerg og her opstod lynhurtigt en helt særlig kemi. Det allerførste nummer de lavede sammen, var ”Terrier”, herefter rullede bolden og det gik stærkt. Ida vandt to priser ved sidste års Danish Music Awards (DMA); Årets Nye Danske Navn og Årets Danske Hit for duetten med Andreas Odbjerg ”Jeg Ka’ Rigtig Godt Li’ Dig” og spillede sommeren ’23 hele landet tyndt. Og det kommer ikke til at gå stille for sig i ’24, kan man vist roligt sige.

Oplev Ida Laurberg live på TRAIN den 18. januar 2025.

Facebook Instagram TikTok

FAQ

Hvordan finder jeg til TRAIN?

TRAIN ligger på Toldbodgade 6c, 8000 Aarhus C og du kan finde en rejsevejledning her.

Garderobe

Af sikkerhedsmæssige hensyn er det obligatorisk at aflevere sin jakke og større tasker i garderoben. Det koster 20 kr. pr. jakke/taske.

Koncerten er med ståpladser

Koncerten er med ståpladser. Der er dog enkelte faste siddepladser i siden af salen og på balkonen. De er til fri afbenyttelse for alle koncertgæster og kan ikke reserveres. Har du behov for at sidde ned, opfordrer vi til, at du kommer i god tid, så du kan benytte dig af de faste siddepladser.