Letz Zep (UK)
Prisvindende Letz Zep er planetens største og mest autentiske Led Zeppelin tribute-band! De er anerkendt og beundret af selveste Jimmy Page og Robert Plant som det eneste Led Zeppelin-tributeband i verden! Letz Zep både lyder som og ligner musiklegenderne i Led Zeppelin - "I walked in - I saw me!" Robert Plant. Og man kan ikke fortænke Plant i sin overraskelse - forsanger Billy Kulke ligner ham og har en vokal, der kommer skræmmende tæt på Plants i Led Zeppelins storhedstid!
Gå ikke glip af dette utrolige show, der med helt autentiske gengivelser tager publikum tilbage til tiden hvor Led Zeppelin fyldte stadions over hele planeten! Showet inkluderer alle de mange store klassikere som Immigrant Song, Kashmir, The Song remains the same, The Rainsong, Heartbreaker, Good Times Bad Times, Ramble on, When the Levee Breaks, Rock and Roll, Trampled Under Foot, The Ocean, Black Dog, Whole Lotta Love, Dazed and Confused, Communication Breakdown og selvfølgelig rockballaden over dem alle; Stairway To Heaven!
Letz Zep har optrådt i 50 lande - heriblandt Australien, Brasilien, Rusland og Mexico og adskillige lande i Europa! De har optrådt på 100 festivaler overalt i verden - herunder Viva Latino i Mexico og helt sensationelt også på Wacken Open Air som det eneste kopi-band nogensinde! Medlemmerne af Letz Zep er professionelle og meget erfarne musikere, der hver især har spillet og turneret i acts som Ozzy Osbourne, Roger Daltrey, Debbie Bonham, Uriah Heep og Saxon. Og forenet i Letz Zep har de optrådt til festivaler og events sammen med navne som Jane's Addiction, Motorhead, The Moody Blues, Ritchie Blackmore, Accept, Jethro Tull og The Chemical Brothers!
Letz Zep optrådte som hovednavn til det store officielle hyldestshow for John Bonham (John Bonham - A Celebration) og Jimmy Page inviterede dem til at optræde til udgivelsen af Led Zeppelins "Mothership" og senere til udgivelsen af Led Zeppelins remastered DVD-udgivelse "The Song Remains the Same". De er altså helt tæt på det "rigtige" Led Zeppelin, og betragtes som det officielle tribute verden over!
FAQ
TRAIN ligger på Toldbodgade 6c, 8000 Aarhus C og du kan finde en rejsevejledning her.
Koncerten er med ståpladser. Der er dog enkelte faste siddepladser i siden af salen og på balkonen. De er til fri afbenyttelse for alle koncertgæster og kan ikke reserveres. Har du behov for at sidde ned, opfordrer vi til, at du kommer i god tid, så du kan benytte dig af de faste siddepladser.
Af sikkerhedsmæssige hensyn er det obligatorisk at aflevere sin jakke og større tasker i garderoben. Det koster 20 kr. pr. jakke/taske.