Saveus Support: GUZO
De seneste år har det været muligt at opleve Saveus’ roste, storslåede og populære koncerter på nogle af Danmarks største scener. I sommeren 2022 spillede Saveus foran et propfyldt Arena på Roskilde Festival, og derefter foran mange tusinde publikummer ved sine anmelderroste koncerter i både Royal Arena og Aarhus Congress Center. I sommeren 2023 har han optrådt på GRØN og som et af de mest populære navne på Smukfest.
I slutningen af 2024 rykker Saveus for første gang i fem år sine storslåede sange og stærke liveshows ind på de mere intime, danske venues, når han med sit band drager på landsdækkende turné. Saveus’ sange og koncerter er kendt for at skabe en særlig følelse af fællesskab og ingen følelser er for store til lige netop dét rum, som Saveus formår at skabe – et rum som mange fans søger ind i igen og igen.
I 2022 udgav Saveus sit blot andet fulde studiealbum “Rainman”, som blandt andet blev beskrevet; ”Saveus føles mere ægte, råt og nøgent end nogensinde før” i den femstjernede anmeldelse fra GAFFA.
På den kommende tour bringer Saveus sin musik ind i mere intime rammer og publikum kan se frem til at opleve Saveus’ koncerter på nært hold. Saveus er på vej i studiet for at indspille ny musik og det kan forventes at han bringer helt nye sange med på den kommende tour.
Glæd dig til at opleve Saveus live på TRAIN den 28. november 2024.
FAQ
TRAIN ligger på Toldbodgade 6c, 8000 Aarhus C og du kan finde en rejsevejledning her.
Koncerten er med ståpladser. Der er dog enkelte faste siddepladser i siden af salen og på balkonen. De er til fri afbenyttelse for alle koncertgæster og kan ikke reserveres. Har du behov for at sidde ned, opfordrer vi til, at du kommer i god tid, så du kan benytte dig af de faste siddepladser.
Af sikkerhedsmæssige hensyn er det obligatorisk at aflevere sin jakke og større tasker i garderoben. Det koster 20 kr. pr. jakke/taske.