Der er ingen resultater
01.05.26

SPOT METAL

01.05.26
SPOT METAL
Venue
TRAIN
Pris (inkl. billetgebyr)
65 kr
Koncertstart
19:00
Dørene åbner
18:00

SPOT METAL er tilbage! 🔥

Navnene er:

Danefae

Danefae er et band, der deler vandene: Med et ben i den danske sangskat og et andet i moderne progressiv rock, er det næppe en lyd du finder mange andre steder på planeten. Bandet har således også slået deres folder på både metal-scener i ind-og udland men også på turné på danske friluftsmuseer.

Frelser

Frelser er den tordnende afvisning af slavemoral, og påtager sig titlen ‘frelser’ med lige dele arrogance, hån og ironi. Ved nådesløst at tvinge de gamle black metal-mestres ekstremer sammen med askerne fra Serpents Lair, fremmaner Frelser en uhellig bastard af beskidte riffs, og nådesløse trommer med ånden fra 90’ernes Mayhem, Darkthrone og Marduk sammenflettet med okkulte atmosfærer som fundet i bl.a. Mare, Sortilegia og Misotheist.

Gradience

Gradience har på kort tid etableret sig som en af de mest skelsættende nye bands på den danske metal scene, og duoen viser, at der er store musikalske kræfter på spil, når de blænder op for deres sammensmeltning af trap-rap, black metal, metalcore og deathcore.

Guttural Disgorge

Guttural Disgorge har fuldt ud omfavnet denne rå æstetik og videreudvikler den med en lyd, der balancerer mellem teknikalitet og ren, nådesløs aggression. Med deres kompromisløse lyd skubber de grænserne for både teknikalitet og brutal energi og leverer det med en modenhed og originalitet, der trodser deres unge alder. Bandmedlemmerne er blot mellem 17 og 20 år, men deres lyd er alt andet end ungdommelig – den er brutal, veludført og uden undskyldninger.

SPLIT

Med deres unge alder og moderne tilgang til metalmiljøet leverer SPLIT et energisk punch og hårdtslående tracks, der skubber til grænserne mellem hardcore og metalcore. I marts 2025 udgav SPLIT deres debut-EP '2300' - en hyldest til deres hjemstavn. Med masser af ny musik i horisonten er bandet kun lige begyndt og klar til at vise, hvad 'Amager Hardcore' går ud på.

FAQ

MobileOnly billetter

Dette arrangement sælges med billetter som mobile billetter og kun mobile billetter. Billetten sendes ikke til dig pr. email. Download Ticketmaster-appen eller log ind på Min Profilticketmaster.dk for at se dine billetter.

Hvordan finder jeg til TRAIN?

TRAIN ligger på Toldbodgade 6c, 8000 Aarhus C og du kan finde en rejsevejledning her.

Koncerten er med ståpladser

Koncerten er med ståpladser. Der er dog enkelte faste siddepladser i siden af salen og på balkonen. De er til fri afbenyttelse for alle koncertgæster og kan ikke reserveres. Har du behov for at sidde ned, opfordrer vi til, at du kommer i god tid, så du kan benytte dig af de faste siddepladser.

Garderobe

Af sikkerhedsmæssige hensyn er det obligatorisk at aflevere sin jakke og større tasker i garderoben. Det koster 25 kr. pr. jakke/taske.