Tigeroak × UNG-SKAB
Oplev Tigeroak og UNG-SKABs nærværende liveenergi, når de kommer til TRAIN til oktober
To af Danmarks mest spændende nye navne på livescenen, Tigeroak og UNG-SKAB, forener kræfterne til efteråret og inviterer publikum indenfor til to særlige koncerter i København og Aarhus. Her bliver scenen et åbent og sanseligt rum, hvor fællesskab, nærvær og musik går hånd i hånd.
Tigeroak bringer efter en kommende travl festivalsommer 2025 deres varme, jazzede energi med ind i koncertsalene, mens UNG-SKAB fortsætter det momentum, de har skabt med mere end 30 koncerter over hele landet i foråret 2025. Begge bands hylder koncerten som et levende mødested – et sted, hvor publikum ikke bare lytter, men deltager, føler og spejler sig i musikken. Sammen står de i spidsen for den nye bølge af artister, der ser koncerten som et sted, hvor man mødes i musikken – uden forbehold, uden grænser, og med åbne hjerter.
Følg Tigeroak her:
Følg UNG-SKAB her:
FAQ
Dette arrangement sælges med billetter som mobile billetter og kun mobile billetter. Billetten sendes ikke til dig pr. email. Download Ticketmaster-appen eller log ind på Min Profil på ticketmaster.dk for at se dine billetter.
TRAIN ligger på Toldbodgade 6c, 8000 Aarhus C og du kan finde en rejsevejledning her.
Af sikkerhedsmæssige hensyn er det obligatorisk at aflevere sin jakke og større tasker i garderoben. Det koster 20 kr. pr. jakke/taske.
Koncerten er med ståpladser. Der er dog enkelte faste siddepladser i siden af salen og på balkonen. De er til fri afbenyttelse for alle koncertgæster og kan ikke reserveres. Har du behov for at sidde ned, opfordrer vi til, at du kommer i god tid, så du kan benytte dig af de faste siddepladser.