Der er ingen resultater
26.09.26

Yör

26.09.26
Yör
Venue
TRAIN
Pris (inkl. billetgebyr)
225 kr
Koncertstart
20:00
Dørene åbner
19:00

OBS: Koncerten med Yör er flyttet fra den 27. november 2025 til den 26. september 2026. Koncerten med Yör flyttes til den 26. september 2026 og finder sted i TRAINs nye koncertsal på Sydhavnen. Alle allerede købte billetter gælder automatisk til den nye dato, og du skal derfor ikke foretage dig noget. Hvis du ikke har mulighed for at deltage på den nye dato, kan billetten refunderes frem til den 10. oktober 2025 kl. 12.00 ved at kontakte Ticketmaster. Tjek din mail for yderligere information (tjek også din spammappe). Fra Yör: "Efter et intenst år i studiet udskyder Yör udgivelsen af den planlagte efterårsturné og deres nye album. Årsagen er sygdom i bandet. Beslutningen er truffet af hensyn til fællesskabet i gruppen, så alle fire kan være med, når musikken igen skal leve på scenerne. Albummet udkommer i foråret 2026 og turnéen starter den 25. september 2026." ********************** YÖR INDTAGER TRAIN PÅ aldrig uden dig tour TIL EFTERÅRET 2026

Det anmelderroste indiepop-band Yör er klar til at tage på deres egen efterårsturné. Yör inviterer lytterne helt tæt på deres musikalske univers, der på én gang er sårbart, eksplosivt og medrivende.

Yör har med udsolgte headliner-koncerter – på spillesteder som Lille Vega, Empire Bio og Volume Village – demonstreret deres evne til at skabe en intim forbindelse med deres publikum og efterlade dem fortryllede og berigede. Med ny musik på vej – blandt andet den aktuelle single ”gyldne løfter” – lover bandet en liveoplevelse, hvor publikum bliver taget med på en rejse gennem både intime ballader og storslåede indie-techno-landskaber.

Yör er lyden af drømmende og rå ærlighed, der trækker lytterne ind i deres autentiske og fordybende indie-pop-univers, som blander det sarte og intime med det storslåede og eksplosive. Deres unikke tekster udfolder sig i en drømmende blanding af organiske og elektroniske instrumenter, centreret om Marie Kildebæks fængslende vokal og lyriske talent. Musikken er indrammet af rå teksturer og drevet af markante beats, bas og majestætiske synth-landskaber — der spænder fra indie-techno til intime ballader.

Yör består af medlemmerne og vennerne Marie Kildebæk (vokal), Viktor Dahl (synth), Janus Bagh (bas) og Lasse Jacobsen (trommer).

Oplev Yör live på TRAIN den 26. september 2026.

Facebook

Instagram

FAQ

Garderobe

Af sikkerhedsmæssige hensyn er det obligatorisk at aflevere sin jakke og større tasker i garderoben. Det koster 20 kr. pr. jakke/taske.

Koncerten er med ståpladser

Koncerten er med ståpladser. Der er dog enkelte faste siddepladser i siden af salen og på balkonen. De er til fri afbenyttelse for alle koncertgæster og kan ikke reserveres. Har du behov for at sidde ned, opfordrer vi til, at du kommer i god tid, så du kan benytte dig af de faste siddepladser.

TRAIN på Sydhavnen

Koncerten finder sted i TRAINs nye koncertsal på Sydhavnen.