Sydhavnen - nyt spillested
I mere end 25 år har TRAIN holdt til i Toldbodgade.
Nu er det tid til at gå nye veje!
I 2026 flytter TRAIN til nye og større lokaler på Sydhavnen.
Sydhavnen er et centralt område – midt i Aarhus – der i disse år gennemgår en større byrenovering.
Når området står færdig, vil livemusikken få en helt ny og ikke tidligere set plads og prioritering i Aarhus. Det glæder vi os til at folde ud – sammen med jer.
Meget mere end et spillested
TRAIN samarbejder med et bredt udvalg af skoler, koncertarrangører, koncertsteder og andre aktører om at udbrede livemusikken lokalt og regionalt.
Skoler
TRAIN har et omfattende samarbejde med folkeskoler og privatskoler i Aarhus Kommune. Der er samarbejde med gymnasier, efterskoler og andre ungdomsuddannelser om elevkoncerter og adgang til koncerter i programmet, der relaterer sig til undervisning, eksamener og lignende.
Scener
TRAIN præsenterer jævnligt koncerter arrangeret i samarbejde med andre arrangører og på andre scener end TRAINs egen.
Arrangementer
TRAIN samarbejder med andre arrangører inden for koncert- og festivalområdet om lokale og regionale koncertarrangementer.